Fridykning

Fridykning


At dykke uden anden luft end den, du indånder lige før du dykker, kaldes fridykning. Fridykning handler om at være rolig, tryg og afslappet under vandet, og om at undersøge og udvikle krop og sind, i vandet, med vandet og under vandet. Fridykkerundervisning er anvendelig fx hvis man er undervandsjæger, og gerne vil blive bedre til at spare ilt/holde vejret, neddykningsteknik, finneteknik og sikkerhed. Fridykning er for ALLE og kan også bruges som et pusterum fra hverdagens jag, - som en meditativ måde at være i vandet på. Fridykning kan foregå i svømmehallen, hvor vi fx kan tilbyde coaching for enkeltpersoner eller workshops for grupper. Vi dykker også i Øhavet, og kan certificere fridykkere ned til 30 meters dybde (RAID Advanced Freediver og SSI).

Se også ’Fridykkerworkshops for kajakroere.



Fridykning - pool


Fridykning kan være gavnligt for alle, der agerer i en travl og stresset hverdag. Fridykning kan også være et redskab for undervandsjægere og kajakroere til at takle situationer anderledes i vandet. Læs mere om vores fridykkertilbud her.


Fridykning - åbent vand


At dykke ned langs et reb i grønt vand kræver mange ting. Ro, teknik og lyst er noget af det. Vi kan give jer en introduktion til fridykning fra bøje og ned langs et reb. Måske du kommer 5 meter ned, måske 10 eller 20 meter ned. Uanset hvad - så vil du have mulighed for at overskride egne grænser og måske finde en ro, du ikke har kendt til før.

Copyright © All Rights Reserved · Øhavsporten · Sydfyn · CVR-nr. 33412150 · Tlf.: +45206 71905 · +45258 23487 · Mail: ohavsporten@ohavsporten.dk