Fridykning - åbent vand

Fridykning i åbent vand


Fridykning handler om at holde vejret så længe som muligt, svømme så langt som muligt under vand og at dykke så dybt som muligt – på ét åndedrag. Men det handler først og fremmest om at finde indre ro under vandet, og være nærværende tilstede i den situation man er i, og derfor kalder vi det en slags meditation under vand.

Fridykning kan være gavnligt for alle - kajakroere, undervandsjægere eller andre som ønsker udfordringer på både det fysiologiske og ikke mindst det mentale plan.


Kursus for enkeltpersoner eller mindre grupper




Kursus for kajakroere

Som kajakroer er det en fordel at vide, at man sagtens kan håndtere at have hovedet under vand i mere end 20 sekunder, og dermed bevare roen fx hvis man vælter, eller hvis man træner rul. For nye kajakroere kan tryghed ved vandet – at man ikke er bange for at vælte og få hovedet under vand – bidrage til at man overhovedet kan lære at ro, og at man tør afprøve positioner og ændre bevægelser, så man udvikler sin ro- stil. Vejrholdning og vandføling kan også være nogle af de ’kajakeksterne’ parametre, der kan give udfordringer til og udvikle rutinerede og teknisk dygtige kajakroere. Derfor er fridykkertræning givende for kajakroere.

 

Vi starter med en lille introduktion til fridykning, hvorefter vi laver strækøvelser og åndedrætsøvelser ’på land’. I varmtvandsbassinet laver vi tryghedsøvelser og vejrholdningsserier, og herefter prøver vi kræfter med længdedyk i det store bassin og laver øvelser under kajakken.




Copyright © All Rights Reserved · Øhavsporten · Sydfyn · CVR-nr. 33412150 · Tlf.: +45206 71905 · +45258 23487 · Mail: ohavsporten@ohavsporten.dk