Fridykning - pool

Fridykning i pool

 

Fridykning handler om at holde vejret så længe som muligt, svømme så langt som muligt under vand og at dykke så dybt som muligt – på ét åndedrag. Men det handler først og fremmest om at finde indre ro under vandet, og være nærværende tilstede i den situation man er i, og derfor kalder vi det en slags meditation under vand.

Fridykning kan være gavnligt for alle - kajakroere, undervandsjægere eller andre som ønsker udfordringer på både det fysiologiske og ikke mindst det mentale plan.

 

Kursus for kajakroere

Som kajakroer er det en fordel at vide, at man sagtens kan håndtere at have hovedet under vand i mere end 20 sekunder, og dermed bevare roen fx hvis man vælter, eller hvis man træner rul. For nye kajakroere kan tryghed ved vandet – at man ikke er bange for at vælte og få hovedet under vand – bidrage til at man overhovedet kan lære at ro, og at man tør afprøve positioner og ændre bevægelser, så man udvikler sin ro- stil. Vejrholdning og vandføling kan også være nogle af de ’kajakeksterne’ parametre, der kan give udfordringer til og udvikle rutinerede og teknisk dygtige kajakroere. Derfor er fridykkertræning givende for kajakroere.

Vi starter med en lille introduktion til fridykning, hvorefter vi laver strækøvelser og åndedrætsøvelser ’på land’. I varmtvandsbassinet laver vi tryghedsøvelser og vejrholdningsserier, og herefter prøver vi kræfter med længdedyk i det store bassin og laver øvelser under kajakken.

 

Kursus for virksomheder

Indenfor både det private og det offentlige stiller effektivisering, innovation og fleksibilitet store krav til de fleste. Fridykning giver dig som person eller en hel afdeling nogle redskaber til at takle den indre uro, der opstår i hverdagen, når tingene og tiden bliver lidt for presset. I vil få et indblik i nogle meditative åndedrætsøvelser og finde ro og få pulsen ned, samtidig med at I kobler helt fra. Den ro kan man tage med ned under vandet, hvor alle lyde bliver lukket ude, og kun man selv er til stede i dykket. I vil opdage, at I faktisk kan ligge et godt stykke tid under vandet og bare slappe fuldstændigt af. Åndedrættet og den skabte ro skal gerne efterfølgende fungere som værktøjer til for jer på en travl arbejdsdag.

 

Vi starter med en lille introduktion til fridykning, hvorefter vi laver strækøvelser og åndedrætsøvelser ’på land’. I varmtvandsbassinet laver vi tryghedsøvelser og vejrholdningsserier, og herefter prøver vi kræfter med længdedyk i det store bassin og laver små sjove lege under vandet.

 

Polterabends

Står I og søger den unikke oplevelse, der gør netop Jeres polterabend helt speciel, så stik hovedet under vand sammen med os og få nogle nye og fede oplevelser, hvor I alle vil blive udfordret mentalt.

 

Vi starter med en lille introduktion til fridykning, hvorefter vi laver strækøvelser og åndedrætsøvelser ’på land’. I varmtvandsbassinet laver vi tryghedsøvelser og vejrholdningsserier, og herefter prøver vi kræfter med længdedyk i det store bassin og laver små sjove lege under vandet.

 

Yderlig information

 

ohavsporten@ohavsporten.dk eller

Tlf.: +4520671905 / +4525823487

 

 

Betalingsbetingelser

 

Jeres sikkerhed i vandet

Copyright © All Rights Reserved · Øhavsporten · Sydfyn · CVR-nr. 33412150 · Tlf.: +45206 71905 · +45258 23487 · Mail: ohavsporten@ohavsporten.dk